Månedens film
Vores børnehjem

Fire danske børn på børnehjemmet Skovgården inviterer os modigt og ærligt ind i deres Verden. Filminstruktøren Ulla Søe har gennem et år fulgt dem gennem både glade og svære øjeblikke. Thais, Tobias, Lærke og Sarah er alle mellem 7 og 11 år og kan ikke være hos deres forældre, fordi de ikke kan passe godt nok på dem. Selvom intet er normalt, når man som barn er ramt af det allersværeste, er der alligevel meget i børnenes liv, der ligner andre børns. De børster tænder om morgenen, de går i skole, og de får læst højt af de voksne om aftenen. De glæder sig til fødselsdage, slik-dage og iPad-tid, og de synes, at det er rart, når deres yndlingsvoksen skal putte dem eller nusser dem i håret. Der er gode dage og dårlige dage, når man savner sine forældre og ville ønske, at tingene var anderledes.

Klik her